Tjen penge mens du rejser verden rundt
arbejde-online

Er du en af dem, som drømmer om et liv på farten? Denne drøm kan du realisere ved at blive digital nomade. Det er slet ikke uset, at folk i dag vælger at hive teltpælene op og arbejde hvorend i verden de ønsker. Læs hvordan du kan tjene penge på farten her.

Fællesnævneren for de forretningsmodeller som jeg vil gennemgå er, at det er arbejdsopgaver som kan klares online. Det giver sig selv, at det er en nødvendighed såfremt det skal kunne klares fra alle verdens kontinenter.

Start en blog

Vi lægger ud med en velkendt online indtjeningskanal – nemlig en blog. Det er oplagt at starte en rejseblog, hvor du kan skrive om de forskellige destinationer og kulturer som du oplever. Det vil kræve lidt fodarbejde inden du tager afsted, da du for at kunne tjene penge på en blog, skal have nogle besøgende. Hvis du har mod på at starte en rejseblog, skal du være bevidst omkring konkurrencen. Der er mange som kaster sig ud i dette projekt, derfor er det vigtigt at du giver din blog et personligt præg, så du skiller dig ud fra mængden.

Start et fotogalleri

Hvis du er en haj til at tage billeder, bør du starte et online fotogalleri. Når du rejser verden rundt, får du rig mulighed for at fotografere forskellige motiver hvilket skaber noget dynamik på din hjemmeside, hvilket giver folk lyst til at følge dig. Du kan ligeledes krydre din side med en masse tips og tricks – det kunne f.eks. være hvordan man tager de skarpeste billeder, hvad man skal være opmærksom på og hvordan de skal redigeres.

Bliv freelancer

Hører dine kompetencer ikke just under de to forrige punkter, kan du kaste dig ud i freelance. Der findes en masse online platforme, hvor virksomheder kan sætte opgaver i udbud bland sultne freelancere. En af disse platforme er upwork.com. Her finder du oversættelsesopgaver, tekstforfatning, weboptimering, SEO og andre typer opgaver inden for online markedsføring.

Der er ingen tvivl om, at du kan tjene penge hvorend i verden du befinder dig, spørgsmålet er blot om du har viljen at få det til at lykkes.

About

Erfaren backpacker der guider dig gennem alt der er værd at vide. Så du kan drage ud i verden med kun en rygsæk på ryggen.

Posted on januar 25, 2018, 1:48 pm By
Categories: Økonomi, Rejse