Betal din rejse med gratis gavekort

Få gavekort og brug det på rejser

Du læste helt rigtigt – du kan betale din rejse med gratis gavekort. Det er måske lige at stramme skruen en tand for meget, at sige at du kan backpacke 2 måneder i Nepal for gratis gavekort, men du kan nå et stykke af vejen. Nedenfor finder du vores guide til at slippe lidt billigere afsted når du backpacker.

Hvordan får man gratis gavekort?

Der findes så vidt vi ved 2 måder at få gratis gavekort på. Den ene er betalte spørgeskemaer og den anden er tilmelding til konkurrencer.

Gavekort gennem betalte spørgeskemaer

Der findes flere firmaer, hvis primære produkt er, at sælge markedsanalyser. Disse analyser baserer sig på input fra interviews eller spørgeskemaer, som deres kunder glædeligt betaler mange penge for at få udfyldt, og det er her at du kommer in>d i billedet.

Hvis du har tid til overs og mod på at besvare spørgeskemaer, så er denne mulighed oplagt. Du tilmelder dig blot det i panelet hos det markedsanalysefirma, som du ønsker at udfylde undersøgelser hos, hvorefter undersøgelserne begynder at rulle ind på din mail.

Alt efter hvem du tilmelder dig hos, vil belønningen være forskellig, både værdien omregnet til kroner og øre, men også hvilket format du bliver aflønnet i. De fleste belønner dig med gavekort, så du frit kan vælge det du har brug for, og det er også her, at det bliver en måde at betale for din rejse på. Hvis du bruger gavekortene på ting, som du alternativt ville have købt, så kan du i stedet for lægge penge til side til din rejseopsparing. Det kan hurtigt blive til mange penge, hvis du er flittig ved tasterne.

Som en sidenote, kan du også besvare undersøgelser, uanset hvor du er i verden, så længe du har adgang til internet.

Gavekort gennem konkurrencer

Hvis du ikke er så meget til spørgeskemaer, så kan du også tilmelde dig konkurrencer hos diverse rejsebureauer. Her betaler du ofte med din emailadresse og bliver dermed også tilmeldt deres nyhedsbrev.

Hvis du tager et hurtigt kig rundt på nettet, så flyder det med muligheder for at vinde rejsegavekort, så du har gode muligheder for at afprøve denne tilgang. Det kræver ikke et stort stykke arbejde, men chancen for at vinde en rejse, er selvfølgelig også ret begrænset. Derfor kan denne metode ses som gambler-metoden, hvor spørgeskemaer er den mere sikre vej.

About

Erfaren backpacker der guider dig gennem alt der er værd at vide. Så du kan drage ud i verden med kun en rygsæk på ryggen.

Posted on juli 7, 2020, 3:10 pm By
Categories: Økonomi